Stenlille / Cirkus i byen

Cirkus i byen

Lotte
SHHB

Duften af savsmuld, igen i Stenlille.

I mange år, har cirkusvogne passeret byen Stenlille, uden et stop på den grønne festivalplads i byen. Det skal nu være slut, Superbrugsen Stenlille og SHHB har fået en aftale i hus med Cirkus Mascot, hvilket de to foreninger er rigtig glade for. Det er noget ganske særligt, når en by besøges af et omrejsende cirkus fyldt med livsglæde og savsmuld!

Mandag d. 3. august kl.18.00 på festivalpladsen.
 
Billetterne kan allerede nu købes i Superbrugsen.
 
Prisen er kr.125.- pr.billet. Hvis du fremviser din kvittering på SHHBs medlems skab, sparer du 25.- kr. pr.billet. Og prisen er så kun 100.- kr. Pr billet.
 
cirkusFormanden for SHHB Carl Henrik Nielsen og Superbrugsen i Stenlilles uddeler Anders Jensen, er glade for, at det nu igen bliver muligt at opleve savsmuld og cirkusstemning i byen og håber, at rigtig mange borgere, vil benytte sig af tilbuddet.
 
Samtidig er der mulighed for at tegne et medlemsskab i SHHB, som i de seneste år, har sat et kæmpe skub i byen Stenlille, med rigtig mange tilbud til borgerne. Medlemskabet vil støtte foreningens arbejde, så byen fortsat vil blomstre med aktiviteter, såsom Sommerjazz i byen, klippe klistre dage i kulturhuset for byens børn, bankospil, cykelture, foredrag og meget, meget mere. Det koster kun kr.150.- for borgerne pr. husstand om året, og er en god investering for livet i lokalområdet.
 
Seneste nye er også den kommende "sjov i gaden" event i uge 34, hvor SHHB står i spidsen for en festlig uge i samarbejde med byens butikker og de mange foreninger, som byen rummer.
Stenlille Handels-, Håndværker- og Borgerforening (SHHB)  | shhbinfo@gmail.com