Hjælp børnene på de 4 danske Julemærkehjem

Hvert år, den 1. søndag i december, afvikles Julemærkemarchen over hele landet, i år fordelt på 63 start ste der. Vi har på landsplan ca. 23.000 deltagere, som hvert år støtter sagen ved at gå en tur på 5 eller 10 km.
Siden 1. Julemærkemarch har deltagere gået 11.468.647 kr. sammen til Julemærkefonden. I 2009 har Julemærkemarchen overrakt 875.000 kr. til Julemærkesagen. Desuden tildeles to af de fire Julemærkehjem på skift (et i Jylland og et på Sjæl land) hvert år 20.000 kr. til indkøb af materiel til glæde og gavn for Jule mær kehjemmenes børn. Ekstraordinært blev der i 2009 overrakt yderligere 7.500 kr. til hver af de fire Julemærkehjem. Den glædelige ekstraindtægt kom fra pengegaver fra deltagere, startsteder og foreninger.
Kærkommen hjælp fra Julemærkemarchen
Julemærkefonden administrerer de 4 Julemærkehjem, der årligt tilbyder ca. 700 børn et pusterum i hverdagen, og hjælper dem med at ændre mønstre og vaner, så selvværdet og livsglæden øges. De senere år har årsagerne til opholdet ofte handlet om ensomhed, overvægt og mobning, og Julemærkehjemmene gør en kolossal indsats – med succes – for at børnene får redskaber til at tackle hverdagen, og får glæden ved livet igen.
Julemærkesagen finansieres ved det årlige salg af Julemærket, gaver og testamenteret arv. Julemærkehjemmene har været i stand til at hjælpe over 70.000 børn, siden de første hjem blev taget i brug i starten i 1911, men der er desværre stadig mange, der står på venteliste, fordi de 4 Julemærkehjem, der er råd til at drive, har en begrænset kapacitet. Derfor er der virkelig brug for støtten fra Julemærkemarchen til driften af hjemmene.
Hjælp dig selv, mens du hjælper andre
Vi skal alle huske at bevæge os i hverdagen – det kan være både intimiderende og svært at etablere den gode vane. Her er Julemærkemarchen alle tiders lejlighed til på en hyggelig måde at komme i gang med den sunde bevægelse!
Deres Excellencer Ingolf, greve af Rosenborg og grevinde Sussie af Rosenborg indtrådte som protektorer for Jule mær ke march en i 1998. I år vil greveparret åbne marchen i Hobro.
Hvert år kommer nye startsteder til – se på www.julemærkemarchen.dk, hvor mange startsteder, der ligger i nærheden af jer. Her finder du også de praktiske oplysninger om Julemærkemarchen – kort fortalt starter man mellem kl. 9 og 11 på sin valgte rute og har betalt enten 20 kr. (for et diplomstartkort) eller 50 kr. (for et medaljestartkort). Spar 15 kr. pr. medalje ved tilmelding inden den 15. november 2010.
Er man over 10 betalende deltager, er man et hold og man vil modtage Julemærkemarchens holdplakette.
Sidste rettidige forudtilmelding er den 15. november 2010, (hold skal være forudtilmeldt) efter denne dato kun tilmelding på startstedet.
Vi vedhæfter årets pressemeddelelse samt en "Tilmeldingsliste", som kan kopieres til hjælp for den person/de personer, der samler jeres hold.
Vi glæder os til at se jer til Julemærkemarch. - en god sag at gå
Med venlig hilsen
Ingolf Romlund
Julemærkemarchen
M. P. Hansensvej 12
DK-8270 Højbjerg
Tlf.:+4586276545 - Mobil:+4520486545
ingolf@julemaerkemarchen.dk
www.julemaerkemarchen.dk
Julemærkemarchen
altid 1. søndag i december
- en god sag at gå for -
Hjælp et barn på Julemærkehjem. Send en sms med teksten "jul" til
1241, og giv 100 kr. over din næste mobilregning til
Julemærkehjemmenes arbejde. Tak for din støtte!
www.julemaerket.dk
Julemærkemarchen hjælper børnene
på Julemærkehjemmene hele året.
Julemærkemarchen - en god sag at gå for