SHHB / Visioner for SHHB

Visioner for SHHB

2016
 
SHHB byder ungdommen op til foreningsarbejde og vil lytte til de unge
 
Så var SHHB igen klar til en generalforsamling. Med god opbakning fra de bestyrelses medlemmer som var på valgt, om at tage en tørn mere, gik det fint med at få afsat pladserne i bestyrelsen, kun Johnnik Bagger fra XL Byg i Stenlille, ønskede ikke genvalg.
 
Derudover skulle man ud og finde nye suppleanter.
 
Gennem de senere år, har SHHB haft en fantastisk godt samarbejde med Stenlille skolen, og har formået at lave flere spændende tiltag, hvorpå man er gået ud i projekter som integrere den nye skolereform, så som den seneste event, hvor elever fik chancen for at stifte kenskab til tjener faget- Det var en succes og inden længe er endnu et projekt om Læsefestival i Stenlille i uge 15 på tapetet. Så SHHB tænkte, hvorfor ikke finde suppleanter mellem skolens ældste elever. 
 
Vi vil dele vores "unges" tanker
 
Mathilde Bagger Schmidt og Stella Bibi Bøgebjerg Hansen, er begge elever i 7.klasse på Stenlille skolen. De to friske piger sagde ja til at tage en tørn i Stenlille, Handels- Håndværker og Borgerforening og der blev klappet af de friske piger, som stillede op og dermed SHHBs nye unge suppleanter.
 
De to piger fortæller; " VI synes det har været spændende, at være med i projektet omkring, at være tjener for en dag. Vi kunne godt tænke os, at dele vores "unges" tanker med byen og måske finde på nogle aktiviteter til os unge".
 
SHHB er stolte over, at få gennemsnits alderen lidt ned i bestyrelsen og er parate til at lytte til det, hvad det er de unge tænker og lytte lidt til, hvad de synes er interessant for dem. Det er bestemt et kæmpe plus for SHHB og hele Stenlille by.
Vokseværk i SHHB
 
I takt med, at aktiviteterne er vokset drastisk gennem årene, har SHHB set sig nødsaget til, at udvide bestyrelsen fra 7 til 9 medlemmer. Det kræver mange hænder, at køre med fuld skrue, og ofte er bestyrelses medlemmer i forvejen nogle mennesker, som har mange andre ting i kalenderen. Derfor er det godt, at der nu er flere med til at hjælpe. Det er også årsagen til, at mange i år får en ekstra suppleant ind i forsamlingen. Judy Olsen, som i foråret 2015 var forgangskvinde for bevarelsen af Tølløse banen og som foreningen i den forbindelse stiftede bekendtskab med, har også sagt ja til at være suppleant i SHHB.
 
Visioner for 2016
 
Der er mange visioner og planer for året. Men allerede først på året er der taget hul på en af de mindre sjove opgaver, nemlig at få sat nogle rimelige fornuftige aftaler på plads omkring leje af Stenlille hallen. Det blev en synlig tilbagegang for det mere end 30 års tilbagevendende Kurvespil i Stenlille hallen, som blev flyttet, grundet den dyre halleje, til Kulturhuset i Stenlille. Men SHHB tænker positivt og glæder sig til den dialog med Sorø kommune.
 
Ud over disse opgaver har SHHB en vision om, at udvide flagalléen til at nå helt ud til begge ender af Hovedgaden. SHHB vil også fortsætte med at hverve flere medlemmer. Udover dette vil foreningen igen i år, feste i hele uge 34, hvor der planlægges "Sjov i gaden" og med det bragende succesfulde indslag om fredagen for alle "Drengerøve". Disse planer er så småt ved at gå i gang.
 
I uge 15 har byen som tidligere nævnt en læsefestival, som planlægges sammen med Stenlille Skole, derudover bliver der igen Jazz i Købmandsgården og mon ikke også at SHHB byder på et eller to foredrag i løbet af året.
 
Generalforsamlingen blev afsluttet med Gule Ærter eller Mørbrad, for de 25 medlemmer som mødte op udover bestyrelsen. SHHB vil opfordre flere borgere, at gå ind på www.stenlille.dk og tegne et medlemskab, som vil være med til at styrke alle de frivillige som knokler for, at byens skal være levende, sprudlende, og en glad by.
shhb
Stenlille Handels-, Håndværker- og Borgerforening (SHHB)  | shhbinfo@gmail.com