I forbindelse med Kloakseparering af Munke Bjergby by er det
planlagt at der skal etableres et rense- og forsinkelsesbassin med
udledning til Munke Bjergby-løbet. Ansøger er DJ Miljø &
Geoteknik P/S (DJ-MG), på vegne af bygherre, Sorø Spildevand
A/S.
Regnvandsbassin ved Døjringevej i Munke Bjergby forventes
placeret på matr.nr. 10ap og 10i Munke Bjergby by, Munke
Bjergby.
Det nye bassin udformes på en sådan måde at det tilgodeser den
fremtidig drift og vedligehold af bassinet.
Afstrømningen fra Munke Bjergby til Munke Bjergbyløbet sker i
dag via 3 udløb direkte til åen, samt et udløb fra Kirkebakkevej
(uden forsinkelse). Samlet set udledes teoretisk 411 l/s.
Alt overfladevand fra hele oplandet, vil I fremtiden passere det
nye bassin. Bassinet der etableres neddrosler udledningen til 18,8
l/sek. Svarende til 1 l/s ha. Bassinet er dimensioneret til en 5
års hændelse, men kan håndtere en 10 års hændelse. Ved en 20 års
hændelse må der påregnes overløb på terræn i vestlig retning mode
Munke Bjergbyløbet hvor der som afværgeforanstaltning ved
bassinkant etableres en stenrende som vil fungere som en
vandbremse.
Regnvandsbassinet vil samlet set formindske
stoftransportudledningen til vandmiljøet.
Med den valgte udledning af overfladevand til Munke
Bjergbyløbet, tages der mere hensyn til vandløbets sårbarhed og det
vil ikke forhindre en målopfyldelse af recipienterne i henhold til
Statens vandområdeplaner
Projektet vurderes ikke at påvirke de naturbeskyttede og
historiske, værdier I negative retning.
Derfor kan du have modtaget et brev med et link, som ikke
virker. Linket burde føre dig hen til en selvbetjeningsløsning,
hvor du skal bekræfte eller afkræfte, at en eller flere flytter ind
på den adresse, du ejer eller bor på.
Mens vi venter på, at fejlen bliver udbedret, kan du sende en
mail til straxenfolkeregister@soroe.dk, hvor du
beskriver, hvilke af tre mulige situationer, der gør sig gældende.
Så kan vi godkende eller afvise flytningen, så snart systemet er
oppe igen.
Start med at skrive flyttesagsnummeret, som du finder øverst i
højre hjørne i brevet fra os, og skriv, om personen eller
personerne:
Hverken skal bo eller have adresse hos dig
Skal bo og opholde sig på din adresse
Skal have postadresse på din adresse
Du er velkommen til at kontakte Folkeregistret med spørgsmål,
men hverken Folkeregistret eller Sorø Kommunes callcenter har i
øjeblikket mulighed for at registrere flytninger.
I november 2020 blev Sorø Kommune optaget i DK2020-samarbejdet,
og forpligtede sig dermed på at udarbejde en klimahandleplan, som
lever op til Parisaftalens målsætninger.
D. 22. juni blev planen endeligt vedtaget i Sorø Kommunes
kommunalbestyrelse, efter at være blevet forhåndsgodkendt ved den
grønne tænketank Concito.
"Det er dejligt, at vi i dag endelig vedtager Sorøs
DK2020-klimahandleplan. Der er blevet arbejdet intenst for dette i
snart 1,5 år - og det har krævet dialog og involvering af rigtig
mange mennesker, som har bidraget og givet deres viden og besyv
med. For klimaet er noget som vedrører os alle og vores alles
fremtid. Nu skal vi i gang med implementeringsarbejdet, og som
formand for det nye Klimaudvalg glæder jeg mig rigtig meget til
dette!"
- siger formand for Klima og Miljøudvalget, Ninna Wiese
Pedersen.
DK2020-klimahandleplanen skal efter godkendelsen i
Kommunalbestyrelsen fremsendes til C40, som er et professionelt
netværk for verdens mest klimaambitiøse byer, herunder
Johannesburg, Rio de Janeiro og New York, og som godkender
DK2020-klimahandleplanerne efter C40's særlige standard -
CAPF-standarden.
75 indsatser på vej
Sorøs nye klimahandleplan rummer 75 indsatser og målsætninger
for hele Sorø kommune som geografi - dvs. at alle
klimagasudledninger inden for Sorø kommunes grænser er medtaget. I
Sorø Kommune startede hele processen op med at skabe sig overblik
over klimagasregnskabet i Sorø - altså et overblik over hvor
klimagasudledningerne kommer fra, så planens indsatser og mål kunne
udarbejdes og planlægges derefter. Det er således en plan som
omfatter målsætninger og initiativer inden for især de store
sektorer energi, landbrug og transport. Men også områder inden for
affald og ressourcer, skoler og formidling og kommunens egen drift
og indkøb er omfattet.
Bredt samarbejde om klimahandleplanen
"Med vores klimahandleplan har vi sat os et ambitiøst mål om at
blive klimaneutrale i 2050. Dermed har vi sat os et mål, som vi
skal arbejde med et godt stykke ind i fremtiden, og som vedrører
rigtig mange af de opgaver og funktioner vi har som kommune. Men
den grønne omstilling omfatter også mange omstillingselementer, vi
som kommune ikke kan klare alene og som kalder på brede
partnerskaber og samarbejder. Der er allerede skabt brede
samarbejder med planens udarbejdelse, og vi glæder os til at opleve
disse samarbejder med borgere, virksomheder, foreninger m.fl. bærer
frugt. Derfor kalder vi også klimahandleplanen for planen med det
store "Vi"" - siger Borgmester Gert Jørgensen.
I konstitueringsaftalen efter Kommunevalget i 2021 blev der
nedsat et såkaldt § 17 stk. 4 Klima og Miljøudvalg i Sorø Kommune.
Klima og Miljøudvalget får en særlig politisk rolle med
implementeringen af klimahandleplanen.
Læs mere om Sorø Kommunes Klimahandleplan på Sorø Kommunes
hjemmeside under "Klima".
DK2020-samarbejdet blev startet i 2020 af Realdania i et
samarbejde med C40, KL, Regionerne og den grønne tænketank Concito.
Kommunerne som har arbejdet med deres klimaindsats under
DK2020-samarbejdet har arbejdet efter samme databaserede tilgang,
hvor det har været et krav at involvere de vigtige aktører i
samfundet. I alt består DK2020-samarbejdet nu af 96 danske
kommuner.
Efter en vandskade i klinikken er Sorø Kommunes Tandpleje
nødsaget til akut at lukke, da der er mistanke om udvikling af
skimmelsvamp.
Lukningen berører 420 patienter, der havde tider før Tandplejen
går på sommerferie den 1. juli 2022. Alle berørte familier vil
blive kontaktet direkte efter sommerferien om, hvad der videre skal
ske. Børn med behov for tilsyn, som ikke kan vente, vil blive
kontaktet inden sommerferien.
"Vi har været i tæt kontakt med kommunes hygiejnesygeplejerske,
arbejdsmiljørepræsentant og Styrelsen for Patientsikkerhed, og vi
har derfor valgt at lukke driften øjeblikkeligt. Det er ikke muligt
at opretholde et sterilt og rent miljø, og det vil derfor gå ud
over patientsikkerheden. Derudover skal medarbejdernes helbred
selvfølgelig ikke lide overlast ved en potentiel udsættelse af
skimmelsvamp" siger overtandlæge og leder af Sorø Kommunale
Tandpleje, Katja Thor.
De private tandlæger hjælper til
Medarbejderne i Tandplejen har knoklet for at finde løsninger,
så borgerne kan få den nødvendige behandling. Der er indgået aftale
med alle de private tandlæger i Sorø Kommune som Tandplejen
arbejder sammen med, og de er alle indforstået med at tage
nødpatienter til almindelige behandlinger. Præcis som borgerne
kender det, når Sorø Kommunale Tandpleje holder ferielukket.
Tandlægerne i Sorø Kommunale Tandpleje vil desuden prioritere de
cariespatienter, der er blevet aflyst, og danne sig et overblik
over behandlingsbehovet. Er der behov for behandling nu, vil
borgerne blive henvist til enten private tandlæger eller til Faxe
Kommunale Tandpleje, som der også er indgået aftale med.
Sorø medarbejdere kan behandle i Faxe
"Der er lavet aftale med Faxe Kommunale Tandpleje om, at vi kan
behandle de mest akutte caries- og bøjlebørn, samt de behandlinger,
der kræver fuld narkose, hos dem. Det er vi er meget glade for,"
siger Katja Thor. Hun lægger desuden vægt på, at en
medarbejder fra Sorø Kommunale Tandpleje kan følge med og behandle
barnet i Faxe.
"I en situation som denne, er det vigtigt for os, at vi kan give
børnene så trygge rammer som muligt, og det er vi sikre på, at
vores medarbejdere kan hjælpe med. Der er tale om nogle seje og
fattede medarbejdere, der vil familierne det allerbedste" lyder det
fra Katja Thor.
Alle familier, det er relevant for, vil blive kontaktet med
tilbud om behandling i Faxe Kommune, resten af patienterne får
tilsendt nye tider efter sommerferien.
Hvornår åbner Tandplejen igen?
Der er sat et arbejde i gang for at sikre, at der ikke kommer
yderligere skader i klinikken.
"Heldigvis, hvis man kan sige det sådan, så holder Tandplejen
ferielukket fra den 1. juli til den 10. august. Så vi håber på, at
vi kan åbne klinikken som vanligt efter sommerferien. Men lige nu
har vi fokus på at få kontaktet de berørte familier, og så afventer
vi yderligere informationer omkring omfanget af skaden" lyder det
fra Katja Thor.
Hvis du har spørgsmål til Tandplejen kan du ringe på 57 87 67 50
(mandag-torsdag kl. 8.00-10-30 og 12.30-15.00 samt fredag kl.
8.00-10.30 og 12.30-13.30) eller skrive til tandplejen@soroe.dk
Sorø Kommune har meddelt påbud om revuderet miljøgodkendelse til
Sydvestsjællands Kloakservice, Stenstrupvej 3, 4180 Sorø.
Ved revurderingen er indarbejdet supplerende vilkår som følge af
EU-kommissionens offentliggørelse af BAT-konklusioner for
affaldsbehandlingsanlæg.
Frist for at klage over afgørelsen er den 14. juli 2022.
Alle, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, kan
klage over tilladelsen. Klagevejledningen fremgår af
godkendelsen.
Arbejdstilsynet har sat fokus på arbejdsforholdene hos
renovationsmedarbejderne. Det har de en god grund til, da
renovationsmedarbejdere topper listen over arbejdsulykker og
-skader. Det er især fald-, vrid- og løfteskader de risikerer, og
dette kan give nedslidning og livsvarige mén. Også påkørsler er en
reel fare for renovationsmedarbejderne, der går til og fra bilerne
med affaldsbeholderne.
Natur, Teknik og Planudvalget vil gerne støtte op om det gode
arbejdsmiljø for renovationsmedarbejderne. I Sorø Kommune er det
især på indfaldsvejene, hvor renovationsmedarbejderne oplever
nærpåkørsler og det skal standses, inden det går galt.
Formand for Natur, Teknik og Planudvalget, Bo Christensen, siger
at:
"For at beskytte renovationsmedarbejderne har vi netop udstedt
en dispensation til, at Remondis kan starte indsamling af
dagrenovation allerede fra kl. 5.00 på udvalgte veje i kommunen.
Selvom det kan forstyrre nattesøvnen hos jer, der bor langs de
udvalgte veje, håber vi på jeres forståelse, da
renovationsmedarbejderne gerne skal komme helskindede igennem
arbejdsdagen - ligesom alle os andre."
Med dispensationen får renovationsmedarbejderne mulighed for at
starte arbejdsdagen en time tidligere, da de så vil kunne være
færdige på indfaldsvejene inden morgentrafikken begynder, og dermed
minimeres risikoen for påkørsler.
Borgere i Sorø Kommune vil også snart modtage et brev fra
AffaldPlus om, hvordan standplads og adgangsvej skal indrettes,
hvis man ønsker at få afhentet affaldet på sin matrikel.
Indretningen her er nemlig afgørende for at få nedsat risikoen for
fald-, vrid- og løfteskader hos renovationsmedarbejderne. Hvis man
ikke ønsker at lave om på indretningen derhjemme, har man
muligheden for at sætte sin affaldsbeholder frem til tømning i
stedet.
Pas på vores renovationsmedarbejdere - de skal holde længe.
Lejeboliger på Slettebjerg
I Stenlille Kulturhuset kan I se tegninger og få udleveret materiale
Kulturhuset er åbent tirsdag kl. 15-17 og lørdag kl.10-12
Lejeboliger på Slettebjerg
Lejeboliger på Slettebjerg
Lejeboliger på Slettebjerg
Lejeboliger på Slettebjerg
Foredrag kulturhuset
Kom og bliv ført ind i en mørk og ukendt verden – og forstå hvordan flagermus, med mad i munden, kan flyve, trække været og skrige højt samtidigt. Og hvorfor det ikke var flagermusens skyld, at vi har en coronaviruspandemi.
Foredraget den 29. marts er kl. 18.45 og varer ca 2 timer med en pause. Kulturhuset byder på kaffe og kage. Der er gratis adgang og ingen tilmelding.
Foredrag 26.4 starter også kl. 18.45.
Flagalle kommer igen!
Vores flotte flagalle kommer igen, i forbindelse med fornyelsen af Hovedgaden, har flaghullerne midlertidigt været fjernet, men der bliver sat helt nye flaghuller, og vi i borgerforeningen arbejder hårdt på at blive klar med flag og stænger.