Formålet med et minivådområde er at fjerne kvælstof og fosfor fra drænvand, idet mini-vådområder er et virkemiddel, der skal bidrage til at reducere udledningen af næringsstoffer.

Etablering af anlægget indebærer en regulering af drænsystemet, der er at betragte som et privat vandløb, og etableringen kræver derfor tilladelse i henhold til vandløbslovens  § 17.

Sorø Kommune skal i henhold til Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. nr. 1780 af 27/06/2016 offentliggøre projektet, inden der kan meddeles en tilladelse.

Hvis du har spørgsmål til projektet, kan du kontakte Fagcenter Teknik, Miljø og Drift på e-mail: vandloeb@soroe.dk eller på telefon tlf. 57 87 60 00.

Oplysninger eller eventuelle indsigelser imod projektet skal indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden - Fagcenter Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø eller på e-mail: vandloeb@soroe.dk senest den 22. december 2020.

Ejer ønsker en miljøgodkendelse til en ændring af svineproduktionen på ejendommen. Der er ansøgt om en produktion bestående af søer, smågrise og slagtesvin i eksisterende stalde, ligesom der i dag er på ejendommen. I alt med et samlet produktionsareal på 2.556 m².

Med ændringen ønskes det at ændre inventaret i en del af slagtesvinestalden, så der fremtidigt kan være drægtige søer.

Der opføres ingen nye bygninger eller anlæg i forbindelse med projektet, og produktionsarealet forøges ikke.

Sorø Kommune har udarbejdet et udkast til godkendelse.

Hvis du har bemærkninger, skal de indsendes skriftligt og skal være modtaget i Sorø Kommune senest den 23. december 2020. Bemærknnger kan sendes via mail til: landbrug@soroe.dk eller til adressen: Rådhusvej 8, 4180 Sorø att. Landbrug.

Kommunen vil tage stilling til de bemærkninger, der kommer ind, og vil herefter færdiggøre miljøgodkendelsen.

Den endelige miljøgodkendelse vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Der er herefter mulighed for at klage over miljøgodkendelsen.

Sorø Kommune er i dag blevet optaget i det landsdækkende klimasamarbejde DK2020, som skal hjælpe kommunen til at blive CO2-neutral inden 2050.

Så kom meldingen endelig. Sorø Kommune er optaget i klimasamarbejdet DK2020. I DK2020 netværket er Sorø Kommune sammen med 45 andre kommuner, som alle har sat sig et klart klimamål: Inden 2050 vil de være netto nul-udledende af drivhusgasser. Vejen derhen hedder en lokal klimahandleplan, som kommunerne nu skal udvikle med støtte fra Realdania, KL og landets fem regioner. Det betyder, at Sorø Kommune i løbet af det næste halvandet år skal udarbejde en ny og ambitiøs klimahandleplan, som lever op til Parisaftalens målsætninger og den nationale klimalov.

Det er et samlet Byråd, der står bag ønsket om en koordineret klimaindsats, som vil bidrage væsentligt til Byrådets Vision 2022 og til Sorø Kommunes arbejde for at bidrage til opfyldelsen af FN's verdensmål.

"Vi er stolte af, at Sorø Kommune er udvalgt til DK2020 samarbejdet. Byrådets vision er klar, og vi har fokus på omstilling til vedvarende energi, ansvarligt forbrug og på at arbejde hen i mod at blive CO2-neutral i 2050. Vi har været i gang længe, og har f.eks. siden 2012 reduceret vores elforbrug med 23 % og varmeforbruget med 20 %. Men vi skal i yderligere dialog og involvere kommunens borgere og virksomheder og skabe handling gennem partnerskaber, som det hedder i FN mål 17. Alt det nye og det, vi allerede gør, skal nu samles i en ny og tværgående klimahandleplan, som sikrer, at vi trækker i samme retning og sammen finder de gode løsninger," siger Gert Jørgensen, Sorø Kommunes borgmester.

Sorø Kommune har længe arbejdet på at komme med i DK2020-samarbejdet, og der er blandt andet nedsat en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter for de kommunale funktioner, skoler og institutioner, som sammen skal løfte opgaven med at formulere en handlingsorienteret klimahandleplan og inddrage kommunens borgere, virksomheder, foreninger og andre aktører i klimaplanlægningen.

"Når vi går i gang med at formulere vores klimahandleplan, er alle med i Sorø Kommune. På Teknik og Miljøområdet ser vi allerede de politiske sager igennem med hensyn til, om der er et klimapotentiale - ikke mindst med fokus på effektiv energiudnyttelse og ressourcebevidste indkøb. Det er en stor fordel, at samtlige fagcentre og udvalg nu kommer med, på hver deres måde," siger Jens Nygaard, Formand for Teknik og Miljøudvalget.

Det er Realdania, KL, landets fem regioner, og den grønne tænketank Concito, der står bag DK2020-samarbejdet, og som dermed har skabt muligheden for, at de danske kommuner kan træde ind i et seriøst og professionelt netværk, hvor de kan få den nyeste viden og sparring omkring klimaudfordringer og løsninger. Også Region Sjælland er gået aktivt ind i samarbejdet og er med til at finansiere de koordinatorer, som skal bistå de sjællandske kommuner med klimaarbejdet.

"Det er afgørende, at vi får en samlet og koordineret klimaindsats i Danmark, så vi ikke alle skal opfinde den dybe tallerken. Jo mere vi lærer af hinanden, deler viden og sikrer koordinering på tværs af strategier og geografi, jo bedre kan vi løse den fælles klimaudfordring. På den måde kan vi også bedre tydeliggøre, hvor vi som kommune mangler greb og rammer i klimaarbejdet - både i dialogen med vores partnere, vores lovgivere og på EU-niveau," siger Sorø Kommunes kommunaldirektør Søren S. Kjær.

Det særlige ved de klimahandleplaner, som kommunerne udarbejder i DK2020, er, at alle væsentlige kilder til drivhusgasudledning skal håndteres. Det gælder blandt andet transport, landbrug, energi, kommunens bygninger, byudvikling og kommunens egne biler og ejendomme. Hver kommune skal pege på konkrete klimatiltag, der tilsammen sikrer en netto-nul-udledning senest i 2050 for hele kommunens geografiske område.

"Konsekvenserne af klimaforandringerne er allerede hverdag i landets kommuner og regioner. Og det er lokalt og regionalt, at mange af udfordringerne konkret kan løses. Derfor har de danske kommuner og regioner en absolut nøglerolle i klimakampen. I DK2020 spiller de tæt sammen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det unikke samarbejde, vi har fået op at stå her, vil skrive verdenshistorie. Og det vil inspirere både klimaaktører her i landet og internationalt, hvor medlemmerne af det bynetværk C40, som DK2020 udspringer af, i den grad kigger mod de danske kommuners klimaarbejde," siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.

Fakta om DK2020-samarbejdet

DK2020-samarbejdet startede sidste år i 20 kommuner. Den nye runde havde ansøgningsfrist i oktober, og samarbejdet starter op med en digital konference den 26. november. Noget nyt er, at klimahandleplanerne også skal omfatte anvisninger på, hvordan kommunerne ruster sig mod klimaforandringernes konsekvenser og f.eks. minimerer risikoen for klimarelaterede oversvømmelser.

Sorø Kommune er gået sammen med Sundhedsstyrelsen, TrygFonden og fire andre pilotkommuner om udviklingsprogrammet "Fælles om ungelivet". Sammen vil de undersøge, hvordan kommuner bedst kan understøtte et godt og inspirerende ungeliv uden rusmidler.

"It takes a village to raise a child", lyder et gammelt ordsprog, som bruges til at understrege, at netværket - både det helt nære og det lidt større - har stor betydning for børn og unges opvækst. Det er udgangspunktet for Sundhedsstyrelsens og TrygFondens program "Fælles om ungelivet", der lige nu udfolder sig i en pilotfase, hvor Sorø Kommune sammen med fire andre kommuner skal være med til udvikle opskrifter på, hvordan kommuner fremover kan støtte et godt ungeliv. Et liv hvor tydelige og nærværende voksne skaber rammer for og viser veje til gode sociale fællesskaber og inspirerende ungemiljøer, hvor rusmidler spiller en markant mindre rolle.

"I Sorø Kommune er vi stolte af at være bannerførere på et ambitiøst program som Fælles om Ungelivet. Både fordi vi finder visionen vigtig og meningsfuld, men også fordi programmet ligger helt i tråd med vores pejlemærker for pædagogisk arbejde, hvor inddragelse og fællesskab er stærke værdier," siger kommunaldirektør Søren S. Kjær.

Inspireret af Island
Fælles om ungelivet er inspireret af den såkaldte "islandske model". På Island har man gennem en bemærkelsesværdig effektiv indsats formået at få unge til at drikke mindre alkohol og ryge mindre. Her er udviklingen på 20 år vendt, så islandske unge ikke længere har Europas højeste alkoholforbrug, men i stedet har Europas laveste.
 

"I Fælles om ungelivet vil vi gerne se den samme udvikling som på Island," siger Jette Jul Bruun, der er underdirektør i TrygFonden. Hun understreger dog, at der er et stykke vej endnu. Der er nemlig promiller med i plastikposerne, når danske unge går til fest - endda i en sådan grad, at danske unge ligger allerhøjest blandt Europas unge, når det handler om at drikke sig fuld.

De voksne skal lægge trædestenene
Ifølge forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø er udgangspunktet i Fælles om ungelivet, at de voksne spiller en vigtig rolle som kulturskabere og kulturbærere i unges liv - også når det gælder rusmidler.

 
"Det nye i Fælles om ungelivet er, at vi - fremfor at have fokus på risikofaktorer - har fokus på de forhold, der beskytter unge og skaber rammerne for et godt og sundt børne- og ungeliv. Vi tror på, at et vigtigt skridt på vejen er, at vi selv som voksne aktivt og målrettet arbejder med at støtte ungefællesskaber uden rusmidler," siger Niels Sandø.

Jette Jul Bruun uddyber: "I Fælles om ungelivet vil vi have særligt fokus på unges familie- og fritidsliv.Konkret handler det bl.a. om at understøtte forældres motivation for at bruge tid med deres unge, interessere sig for hvem og hvad, de bruger deres tid på, og ikke mindst turde udtrykke tydelige forventninger og sætte gode rammer for fx alkoholforbrug og hjemmetider. Der er nemlig god evidens for, at det virker, når forældre er tydelige, nærværende og engagerede. Samtidig viste det sig, at de islandske unge faktisk gerne vil være mere sammen med deres familier. Det kan måske være en støtte for danske forældre, der kan være i tvivl om deres egen rolle i de unges liv," forklarer Jette Jul Bruun.

Kommunerne udvikler opskrifterne
Fælles om ungelivet handler også om de unges fritidsliv. Her skal programmet understøtte kommunernes vigtige arbejde med at udvikle det organiserede fritidsliv, så unge får gode grunde til at blive og forblive aktive i foreninger. Der skal også arbejdes med at påvirke kulturen i de unges fritidsaktiviteter, så de støtter op om et ungeliv uden rusmidler.

Første del af programmet er en fireårig pilotfase (2020-2023), hvor Sorø Kommune sammen fire andre kommuner i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og TrygFonden er med til af udvikle forskellige opskrifter på, hvordan danske kommuner sammen med forældre og lokale aktører kan være med til at løfte programmets vision. En central del af det arbejde er at sikre lokal viden om unge, så indsatserne i den enkelte kommune skrues sammen, så de passer til de udfordringer og potentialer, der er lokalt.

"I Sorø Kommune er vi optagede af at udvikle løsninger med udgangspunkt i konkrete problemstillinger. Derfor er vi begejstrede over, at programmet Fælles om Ungelivet lægger op til, at vi tager afsæt i en helt lokal temperaturmåling i vores arbejde med de unge," siger Børn og Undervisningsudvalgsformand i Sorø Kommune Lars Damgaard og fortæller, at en stor del af udviklingsarbejdet i Sorø Kommune kommer til at handle om fritidslivet. "I Sorø har vi en stærk foreningskultur, så vi ser et stort potentiale i at samarbejde med det lokale foreningsliv om at skabe gode ungemiljøer uden rusmidler. Unges trivsel ligger os meget på sinde, så vi glæder os til at sætte fokus på præcis det emne gennem Fælles om Ungelivet," siger Lars Damgaard.

Vil skabe en national bevægelse
De resultater og erfaringer, pilotfasen løbende skaber, vil blive bearbejdet og formidlet løbende. Både mellem parterne i programmet, men også på nationalt niveau hvor videndeling skal sikre, at fx kommuner, idrætsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og andre centrale interessenter kan få inspiration til at være medløftere på visionen. Fælles om ungelivet handler nemlig også om at skabe en national bevægelse. Netop programmets nationale potentiale begejstrer Niels Sandø og Jette Jul Bruun.

"I Sundhedsstyrelsen er vi optagede af at nedsætte unges alkoholforbrug, og Fælles om ungelivet arbejder rigtig godt ind i den strategiske satsning. Vi tror på, at Fælles om ungelivet kan give os nogle flere redskaber til at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme blandt unge, siger Niels Sandø.

Jette Jul Bruun supplerer: "I TrygFonden ser vi et stort potentiale i Fælles om ungelivet. Både fordi vi skeler til en veldokumenteret succes på Island, men også fordi vi vurderer, at programmet kan komme til at udvikle og inspirere arbejdet med det gode ungeliv i alle danske kommuner. På den måde håber vi, at unge bliver sundere, udsætter sig selv eller andre for færre unødige risici og samtidig oplever stærkere fællesskaber," siger Jette Jul Bruun.

Fakta

• Sundhedsstyrelsen og TrygFonden står bag programmet "Fælles om ungelivet". I årene 2020-2023 udfolder "Fælles om ungelivet" sig i en pilotfase, hvor de fem kommuner Aalborg, Silkeborg, Odder, Sorø og Gentofte skal være med til at udvikle generiske modeller, som kommuner i fremtiden kan bruge i deres arbejde med unge og rusmidler.
• Læs mere og få fakta om ungelivet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside faellesomungelivet.dk

Sorø Kommune, Fagcenter Teknik, Miljø og Drift, har udarbejdet et projekt i forbindelse med EU LIFE projektet "Østdanske Højmoser" for at sikre vandstanden i Verup Mose.

Der er den 5. maj 2017 givet tilladelse i henhold til vandløbsloven til at hæve vandstanden i mosen bl.a. ved at nedgrave vandstandsende membraner omkring dele af mosen og til at regulere Magleøgrøften.

Det har imidlertid vist sig, at det er nødvendigt at supplere membranerne med to nye strækninger og yderligere 3 spunse for at opnå den tilbageholdelse af vandet, der blev givet tilladelse til.

Vandstanden udenfor projektområdet hæves derfor ikke som følge af projektet.

Der blev med afgørelse af 29. juli 2020 givet tilladelse til at udføre supplerende tiltag med undtagelse af en membran langs Magleøvej, fordi der under høringen af projektet indkom en indsigelse mod denne. Efterfølgende er der indgået aftale om tilretninger af projektet mm., så indsigelsen nu er bortfaldet. Kommunen giver derfor nu tilladelse til sidste supplernde del af projektet.

Klagefristen er den 14. december, og klagevejledning fremgår af afgørelsen.

Ejendomsvirksomheden NREP har købt et areal på udstykningen Rørstensgården og vil over de kommende år opføre et moderne og bæredygtigt plejehjem på 5.300 m2, der fra 2023 vil blive drevet som friplejehjem af den private non-profit-organisation Mariehjemmene. Der bliver tale om 64 plejeboliger med tilhørende fællesarealer, hvor et sundt indeklima og adgangen til dagslys har højeste prioriteret. Blandt andet bliver der opført lukkede, hyggelige gårdhaver.

Borgmester Gert Jørgensen siger:

 - Det glæder mig meget, at NREP har valgt at investere i Sorø Kommune. Med det nye partnerskab mellem NREP som bygherre, Mariehjemmene som driftsoperatør og Sorø Kommune tager vi et markant skridt i forhold til såvel bæredygtighed som sundhed og trivsel for vores ældre borgere, samtidig med at vi skaber nye arbejdspladser i kommunen. Alt sammen noget, der er i fokus i byrådets Vision 2022. Vi glæder os til at byde både NREP og Mariehjemmene velkommen på Rørstensgården.

Klaus Ahm, Investment Director i NREP, siger:

- Vi er glade for at få lov til at opføre et friplejehjem i Sorø Kommune, som tydeligt deler vores ambition om at levere bæredygtigt kvalitetsbyggeri med fokus på sundt indeklima til glæde for både beboere og personale. Vi vil bygge efter NREPs sædvanlige høje krav til bæredygtighed for at kunne certificere friplejehjemmet minimum til DGNB Guld. Både under opførelsen og i den daglige drift vil vi minimere bygningens miljøpåvirkning, blandt andet gennem materialevalg, velfærdsteknologi og andre innovative løsninger. Vores tilgang omfatter invitation til dialog med lokalsamfundet, så vi kan lytte til deres ideer til at skabe en god sammenhæng mellem vores nybyggeri og resten af området.

Nyt tilbud til ældre borgere
Magdalene Mariehjemmet bliver det første friplejehjem i Sorø Kommune. Der bliver boliger til 64 borgere, der indrettes i fire separate bo-grupper, og beboerne bliver visiteret præcis som til de kommunale plejecentre.
 

Formand for Social- og Sundhedsudvalget, Lars Schmidt, siger:

- Med det nye friplejehjem udvider vi bredden i tilbuddet til vores ældre borgere og giver flere valgmuligheder for den enkelte. Det ligger rigtig godt i tråd med Sorø Kommunes tradition for nytænkning og kvalitet på pleje- og sundhedsområdet. Jeg ser frem til samarbejdet med Magdalene Mariehjemmet om at give vores ældre borgere et nyt plejehjemstilbud i attraktive omgivelser.
 

Direktør for Mariehjemmene, Malene Størup siger:

- Vi glæder os til at åbne Magdalene Mariehjemmet i Sorø. Magdalene Mariehjemmet vil være kendetegnet ved vores bærende værdi om at skabe hjem for de mennesker, der vælger at bo hos os. Det er vigtigt for os, at de borgere, som vælger at bo på Magdalene Mariehjemmet, ikke oplever en institution, men et hjem, hvor omsorg, nærvær, fællesskab og duften af hjemmelavet mad er en del af hverdagen. Vi ser frem til et godt samarbejde med Sorø Kommune, frivillige, interesseorganisationer og mange flere om Magdalene Mariehjemmet i Sorø.

 
NREP venter at påbegynde byggeriet i efteråret 2021, og det nye plejehjem ventes at kunne åbne i løbet af 2023.

Fakta

Hvorfor hedder plejehjemmet Magdalene Mariehjemmet?

Alle Mariehjems navne er specielle. De har alle 'efternavnet' Marie, men hvert fornavn har en særlig historie at fortælle. De første Mariehjem blev opkaldt efter familiemedlemmer til stifteren, Rose Marie Rørdam Holm, men de seneste Mariehjem har fået deres navne fra lokale historiske kvinder.

Det nye Mariehjem i Sorø har fået sit navn fra stifteren af Sorø Husholdningsskole og Ankerhus Husholdningsseminarium, Magdalene Lauridsen. Magdalene var fra stiftelsen af Danmarks første husholdningsskole i 1895 og frem til sin død i 1957 en markant skikkelse i Sorø - som forkæmper for sunde og aktive hjem samt progressiv læring for kvinder på landet.

Pressemeddelelse fra Politiet: Indsatsen med aflivning af mink øst for Storebælt forløber planmæssigt.

Medarbejdere fra Forsvaret støtter Fødevarestyrelsen og allerede klokken 8.00 lørdag morgen kørte Forsvarets medarbejdere fra Antvorskov Kaserne ved Slagelse ud for at indhente oplysninger om dyr på de minkfarme, der er beliggende på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Der er 61 minkfarme med ca. 445.000 mink i området. Opgaven fortsætter i morgen, og hvis det forløber planmæssigt, forventes det, at den største del af optællingen er afsluttet allerede mandag. 

Myndighederne arbejder på at få kontakt til alle farmene, og aflivningen af minkbesætningerne er allerede i gang. Alle mink - også avlsdyr - skal være aflivet senest den 16. november 2020. Da minkbesætningerne øst for Storebælt ikke er konstateret smittet med Covid-19, bliver dyrene som sædvanligt pelset i forbindelse med aflivningen.

Indsatsen er en myndighedsfælles opgave og sker i regi af en regional operationsstab, som er nedsat under den nationale operative stab (NOST). Det sker i et tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Forsvaret, Region Sjælland, redningsberedskaberne, kommunerne og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som har ansvaret for koordinationen af opgaven i de lokale beredskabsstabe, regionerne og kommunerne øst for Storebælt.

Politiinspektør Tom Trude, der er ansvarlig for den regionale operationsstab, siger: - Det er en stor og relativt kompleks opgave, vi er i færd med at løse. Samarbejdet mellem myndighederne forløber tilfredsstillende, og vi har stor ros til medarbejdere fra Forsvaret, som er ude på farmene og har kontakt til minkavlerne. På trods af den meget ulykkelige og vanskelige situation minkavlerne står i, så er det vores oplevelse, at vi bliver taget godt imod. Vi går professionelt og metodisk til værks og løser opgaven så hurtigt og effektivt som muligt.

Hvor kan du finde flere oplysninger?

På Coronasmitte.dk/mink er der supplerende oplysninger med spørgsmål og svar, og du kan rette henvendelse til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

Fødevarestyrelsens kundecenter, som besvarer henvendelser fra minkavlere m.fl., har åbent lørdag og søndag fra klokken 9.00-15.00. Kundecenteret har tlf. 7227 5900.