En aften udover det sædvanlige!
Det var en eminent, fantastisk fortæller, som dragende de over 60 tilmeldte med sig på en over 3 års rejse som Naver, da SHHB præsenterede den lokale Rene Lærke fra Stenlille, som havde sagt ja tak til at gøre byen klogere på, hvad en vaskeægte Naver egentlig er.
2 1/2 time nonstop, hvor alle de fremmødte sad med store ører i Stenlille kulturhus, så selv en ganske lille tabt knappenål ville kunne høres.
Om Rene Lærkes dannelsen rejse med dyb respekt for håndværket og med en indsigt i at klare sig selv, med respekten for andre mennesker og om, at kende til de dyder, traditioner og skikke som høre sig til historien. At Rene Lærke er Nakskovvit kan han ikke løbe fra, hverken på dialekt eller sin lune, ej heller at han virkelig kender sit fag, sig selv og har den respekt det kræver. I dag lever han som så mange andre, som ansat tømrer hos Kopp Sorø, hvor han selvfølgelig benyttes til, at udføre de ganske specielle opgaver, som kræver lidt mere en blot en hammer og lidt søm. Men selvom det nu er næste 10 år siden, at Rene Lærke kom hjem fra turen på valsen, har han stadigvæk sit tøj/ sin kluft, og færdes fortsat i Naver miljøet.
Det var en fabelagtig aften i Stenlille kulturhus og SHHBs Lotte Krogh sluttede aften med at sige tak til Rene Lærke, men også tak til de fremmødte og med en opfordring til, at kontakte SHHB hvis man kender nogle lokale borgere, som går med en spændende historie, som er værd at lytte til. En rejse, en oplevelse eller en god historie, som bør fortælles.
I
ngen tvivl om, at alle fik den gode historie med hjem om en vaskeægte lokal Naver.