|
|
|
Stenlillespejderne Laurentius |
|
|
|
|
Båltalen
v/Lotte Krogh 2014
At få lov at stå her, på årets midsommeraften 2014 er mig en stor ære! Jeg blev meget beæret og glad da Annette Lemann her fra Stenlillespejderne Laurentius, ringede til mig for at spørge mig om jeg ville holde årets båltale!
For mange er Sankt Hans en særlig aften, og kendetegnes for noget med at grille lidt pølser, at få sat fut under bålet og af sted med heksen, for andre er det en påmindelse om, at hvis man ikke har fået klippet hækken, så nærmer det sig tiden.
Hvert år har Sankt Hans talen for mig, altid været et spændende punkt. I min hukommelse her hos spejderne er det en bestemt tale jeg husker som tankevækkende og særlig interessant, og som jeg vil forsøge at samle op på og brygge videre på. Talen kom fra gruppeleder Torben Poulsen. På en god måde forsøgte Torben at kaste et blik på fremtidens Stenlille. Han så nemlig noget af det, som jeg selv har drømt om, skal vokse i vores lille by. Torben talte om fremtidens portal for byen. Jeg kan huske han beskrev det nogenlunde sådan;
Man sidder måske et sted og skal flytte til byen Stenlille, eller også er man lige flyttet hertil! Man kender måske ingen, hvor skal man starte og hvor går man hen!
I fremtidens Stenlille er det kun 1 klik, så er man på portalen og her er alt hvad byen byder på, lige fra fritidsfabrikken, cykelklubben, babysalmesang, håndbold, arrangementer i Kulturhuset, pensionistforeningen, jagtforeningen, gymnastik og badminton, frikirken, storskraldsordning, Ridning, strikkeklubben, kunstklubben, fredagscafe, seniordans. Simpelthen alt kan man finde under en hat!
Jeg tænker så videre og ser også for mig, at der bliver mere luft til at få flere ildsjæle på banen, som ikke bliver kvalt i alle de bestyrelsesposter man kan få tildelt sig, hvis man tør møde op til en ekstra generalforsamling.
Fremover skal vi blive bedre til at formidle det vi kan, at gøre opmærksom på os selv, at få andre til at få øje på alt det sådan en lille flække har at byde på. Og vi har meget mere end vi aner!
Alle de frivillige i foreninger, klubber, udvalg og forsamlinger vi har. Mange som gør et kæmpe arbejde. Se blot den festival som Liv i Stenlille i år har stablet på benene, Et fantastisk flot arrangement, som vi kan være så stolte over!
Men vi er på vejen dertil, vi skal bare blive endnu bedre. Vi har en flot hjemmeside – Stenlille.dk – og det skal bare udvikles endnu mere, hvis I spørger mig!
Sidste år hvor min nevø blev konfirmeret i Stenlille kirke, oplevede jeg noget ganske nyt. Vores præst Maria Hjort præsenterede den helt nye APP til de unge mennesker. Det var simpelthen kontakten til VORHERRE! Her kunne man ved et enkelt tryk, hurtig få gode råd i en eller anden sammenhæng, hvor man måske stod et sted og tænkte: HVAD ville gud ha gjort!
Det samme kunne Stenlille da få. EN APP ET KLIK – og du har oversigten over alt hvad der sker i vores lille by!
Og du kan sågar tilmelde og indmelde dig fluks!
Og igen tænker jeg så videre. På dette klik kan man drages videre ind i naturen omkring os, Sengestenen i Nordskoven, Åmosen, forslag til gåture, cykelture i vores natur på vores mange små hyggelige veje, Vandværksbakken – byen smukkeste plet, Zen haven i Vedde, vores 2 skønne børnehaver, Sandlyng Børnehus og Naturbørnehaven, flot motionscenter, en stor flot ny skole, et kulturhus med mange muligheder. Blot for at nævne få!
Tiden i dag er også Netværk og netværk kan bruges til at samle os lidt mere! Holdninger til Facebook er der mange af.
Jeg holder rigtig meget af facebook, selvfølgelig med respekt omkring det, og selvom jeg godt ved at det også kan være skidt i nogle situationer, så mener jeg at der også er meget godt ved facebook.
I Stenlille er der en facebook gruppe som hedder 4295 Stenlille. Ikke mindre end 588 Stenlille borgere er tilmeldt denne gruppe. Det er faktisk mange og hvis man respekterer og bruger den fornuftigt, så kan den være til gavn for os alle.
Byen har været og er af og til hårdt ramt af indbrud, der forsvinder mange cykler. Her er borgerne i gruppen hurtige med info, billeder af den evt. cykel der er stjålet, eller hvis de har set noget mystisk i byen. Her for et par uger siden, havde jeg selv set, at en ung pige havde fået stjålet sin kobberfarvede cykel. Den unge pige, havde sat et foto på facebook, hvordan cyklen så ud. Da cykelklubben efterfølgende cyklede mandag aften, gik turen ud til Fulby og Døjringe, og lige pludselig inde i grøftekanten lå en kobberfarvet cykel. Vi som cyklede derude kontaktede på facebook den unge dame, og det skabte stor glæde, for det VAR hendes cykel!
En god historie og derfor vil jeg opfordre Jer som vil være med i gruppen, klik ind på den!
På den måde kommer vi også en lille smule tættere på hinanden! Og jeg tror at vi bliver nødt til at stå mere sammen og skabe mere netværk i byen. Ved et stort netværk kan man på få øjeblikke finde den kontakt man har brug for.
Se bare her ved sidste kommunevalg.
Morten Dyhr, barnefødt i Stenlille, ligesom jeg selv er, ringede til mig, og sagde: ”Lotte jeg har fået en tosset ide”.
Og Vupti, gennem hver vores netværk, fik Morten stablet en valgkamp med de lokale politikere en søndag formiddag inden valget. Og der kom rigtig mange borgere. Det er Netværk.
Eller som den lørdag, hvor team Rynkeby kom til Superbrugsen i Stenlille. Vi var små 20 cyklister fra Stenlille som deltog i løbet fra Høng af. Da vi nåede Gørlev, så vi på at Gørlev by var pyntet op og byens flag var hejst! Med 2 opkald mit netværk på mobilen, og med 11/2 times varsel, fik nogle friske borgere hjemme i Stenlille, nået at hejse flag på hele stationsvej i Stenlille, inden alle de flotte Rynkeby cyklister ankom til byen!
Det er Netværk.
Dengang vi måtte sige farvel til vores kære genbrugsstation, opstod der jo også lige pludselig en styrke på tværs af byens borgere. Tænk vi kørte i kortege næsten 30 biler til genbrugen i Sorø for at gøre dem opmærksom på, vores utilfredshed.
Vi kæmpede, vi kæmpede sammen!
At det var forgæves vil nogen tænke, men vi gjorde noget!
Og det bliver vi nødt til i fremtiden, for ikke at blive hægtet helt af.
Men jeg tror også på, at positiv fokus på at få det bedste ud af det vi har, og at tænke positivt på fremtidens udfordringer, er den rigtige vej frem!
Vi kan ikke stoppe udviklingen, men vi kan gøre os parate til at få noget godt ud af den!
Når det så er sagt, vil jeg i sidste del af min tale, tage Jer en tur med på mine tanker omkring, den udvikling, ikke nødvendigvis negativt ment, men tanker om fortiden, forståelse for fremtiden, som allerede begynder i morgen!
Dengang jeg var barn, drømte jeg om at få et posthus, altså ikke et rigtigt posthus, men sådan et man kunne lege med, i fremtiden vil børnene ikke vide hvad de skulle bruge sådan et hus til., de vil ikke kende til et posthus!
Jeg kan huske vi som børn legede købmand. Vi samlede konserves dåser, mælkekartoner og meget mere, og det bedste var at lege, at man slog pengene ind i kassen, og at man skulle have penge tilbage. I dag vil børnene vokse op med mobilen som betalingsmiddel. Men vil vi ikke savne Gitte ved kassen i Superbrugsen, den dag vi bare selv skal stå og scanne vores varer!
Men vil det ikke bare være lidt kedeligt!
Så er det også slut med store pengeskabe, i hvert fald de store. Det skal bare være på størrelse med vores mobil, så tyveknægtene ikke kan stjæle vores mobil om natten. Det bliver det vigtigste som vi ejer.
Så bliver der færre arbejdspladser, for der skal ikke længere produceres store pengeskabe, ej heller pengekasser. Til gengæld bliver der igen brug for vækkeure, for når først vi skal låse mobilen inde i pengeskabet om natten, er vi jo nødt til at investere i et gammeldags vækkeur.
Og hvad med alle vores sparegrise i alle udformninger, slut med dem! Hvad med de kære børn, ingen sparegris fra banken. Nej, for vi har heller ingen banker!
Til min konfirmation, var det lidt moderne med et pengetræ, hvor man foldede pengesedler som sommerfugle på en gren. Det er ligesom også fortid!
Lædervareindustrien skal også hitte på nye tiltag, fordi punge behøver vi jo heller ikke, og så skal Højt fra træets grønne top vers nr.9 laves om, for her synger vi: ”Derfor får hun denne pung, løft engang hvor den er tung”. Fremtidens generation vil spørge: ”hvad brugte man en pung til”.
I kirkerne vil fremtiden være scannere ved indgangene. Kirkebøsserne forsvinder, til fordel for en stregkode, hvor du lige scanner et beløb til kassen.
Men bliver det ikke lidt mere kedeligt at stå oppe hos FDFerne til loppemarkedet og prutte om prisen med mobilen i hånden?
Og hvad vil der blive af tandfeerne? Dem som kommer om natten og lægger en mønt, hvis du har tabt en tand. Vil fremtiden være et brev under hovedpuden:
Ps. Jeg har indsat 1.000 kr på din konto!
Så tænker jeg på alle de hyggelige boder, hvor man kan købe ting. Blomster ude ved Døjringe, kartofler, Jordbær. Ingen penge, ingen mønter…
For ikke lige at nævne sorte penge! Vil sorte penge blive hvide?
Det er faktisk en spændende iagttagelse, når dansk sprognævn tilsætter og fra tager ord i det dansk sprog. Her forsvinder jo også ord og talemåder!
EN HUND at man SLÅR PLAT OG KRONE – EN PENGKASSE – EN SPAREGRIS –
Og udtrykket HIT MED PENGENE - jamen det vil jo i fremtiden være hit med din mobil og dit kontonummer.
Så tænker jeg på ønskebrønde, vi kan jo ikke kaste mobilen ned i brønden! Og hvordan skal vi så ønske i fremtiden, og hvad vil vi ønske:
Vil vi ønske, at vi engang imellem kunne standse tiden, bare en lille bitte smule.
Jeg vil i hvert fald ønske Jer alle en rigtig fantastisk sommer, og jeg vil ønske for os alle, at vi kommer hinanden et skridt nærmere. Jeg vil ønske at alle de ildsjæle og frivillige borgere vi har i byen, fortsætter alt det gode de gør for os i vores lille by. Og sidst men ikke mindst, at vi får det liv vi ønsker, så kan man næsten ikke ønske sig det bedre!
Rigtig god sommer og tak fordi I lyttede med
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kan dit barn tage ansvar?
For nogle forældre er det dybt provokerende, og for andre er det helt naturligt at få stillet sådan et spørgsmål.
Jeg er leder hos de mindste spejdere i Stenlillespejderne Laurentius gruppe, og når vi taler om ansvar hos børn, skal vi gå meget stille til værks, for det kan virkelig dele forældrene i to lejre. Den ene halvdel af spejderforældrene siger, at det er de voksne, der skal have alt ansvar over for børnene og den anden halvdel mener godt, at børn kan tage ansvar.
Hos os som spejderledere for de helt små, forsøger vi at ruste børnene til det samfund, de er en del af og som de skal være en del af i måske 100 år endnu. Vi gør det i det små, for det er 6-8 årige børn vi har med at gøre. Så små børn skal ikke have ansvaret for, om der er mad på bordet eller om der er rent tøj i skabet, men der er en masse andre ting, de kan have ansvar for. Spejderen skal fx selv have styr på de ting, der skal med til spejder – plaster, papir og blyant m.m. Det har vi haft meget sjovt ud af, for mange børn siger, at ”min mor har ikke givet mig blyant med” eller ”min far har ikke fyldt mine lommer efter vask af uniformen”. Det er sådanne ting vi vil til livs, for barnet ved godt, at det skal til spejder og hvad der skal være i lommerne. Det er ansvar i det små.
Vi lærer vores spejdere lidt førstehjælp, så de kan tage et medansvar, når der sker noget. Jeg siger ikke, at de skal stå forrest og give hjertemassage, men igen blot at kunne hjælpe i det små. De kan trøste og støtte kammeraten, der er faldet, eller hente hjælp når noget sker, frem for at stille sig op og glo på en, der ligger og græder.
Men det er også ansvar på lidt større plan overfor hinanden og for helheden. Det er respekt og ansvar overfor andre, der står og venter, når der er kaldt til samling. Det er også den måde vi behandler hinanden på og taler til hinanden på. Hvis vi kan lære vores spejdere det, så håber vi, det kan smitte af i alle andre sammenhæng.
Giv bare jeres børn noget ansvar. De har godt af det, og det skader ikke hverken din familie eller vores fælles samfund.
Annette Lemann
Stenlillespejderne Laurentius
|
|
|
|
|
|
|
|
|
På billedet ses fra venstre, Marianne Klærke fra Nordea, dernæst Aron Stourup,
Andre Eickmayer Hansen, Martin Bjerggaard Christensen og Mathias Scott Andersen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nordea Fonden støtter Stenlillespejderne Laurentius.
Stenlillespejderne Laurentius, den ældste del af spejderne (16-18 år), havde nemlig ansøgt Nordea Fonden om hjælp til en kærre til deres patruljekasse, når de skal ud på vandreture. De store i gruppen er meget glade for vandreture, og har tidligere båret patruljekassen mange kilometer to og to. Patruljekassen indeholder kogegrej og værktøj, som er nyttigt at have med på ture.
Deres store ønske er selv at selv bygge den sammen med en smed, og det koster selvfølgelig mange penge.
En af seniorspejderne har skæve knogler i sine ben og kan derfor ikke gå så langt og derfor har gruppen besluttet at der skal bygges denne her kærre speciel med sæde til deres gode kammerat, så han kan hvile sine ben, når han er træt, mens de andre kan trækker vognen. Som de friske knægte siger så fortjener han de samme naturoplevelser og socialt samvær som de andre. Nordea Fonden som netop går efter at kunne glæde og gøre forskel på steder hvor det kan berøre ungdommen sport og fritid, synes at dette formål var værd at støtte og imødekommer derfor med stor glæde spejdergruppen med en stor check på kr. 5.000,-
Filialdirektør for Nordea Dianalund Marianne Klærke, synes det var et utrolig godt projekt, det stærke kammeratskab og viljen til at hjælpe andre og give alle gode muligheder for at være end del af et sammenhold. Og inden aftenen sluttede med uddelingen, havde Marianne Klærke en aftale med de 4 gutter, at når de havde færdigbygget deres Kærre, skulle de vandrer ned til Nordea på Dianalund Butikscentre, og her vil de blive budt velkommen i banken til lidt koldt væske!
Og det blev der slået hånd på, og drengene synes det var en okay aftale!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Stenlillespejderne Laurentius er en gruppe i Det Danske Spejderkorps.
|
|
|
|
|
|
|
|
