Stenlille / SJOV i GADEN 2015 / 22. aug kl. 13 - Zumba

Zumba

Lørdag 22. august kl. 13
 
Dans med masser af former
 
Når Sjællandske Motor Veteranklub besøger Stenlille lørdag d. 22. august, vil der midt blandt formerne opstå et festfyrværkeri af glad ZUMBA-dans. Sjov i Gaden har fået Mette Stuhr fra Stenlille IF til at stille op kl. 13.00 til en gratis fornøjelig dans, med masser af energi indlagt.
 
Her kan du få en smagsprøve på Zumba-glæden, hvor det lokale diskotek OVERDRIVE har lovet at give en god lyd, som de sponsorerer gratis til Sjov i Gaden i Stenlille. Det sker midt på festivalpladsen i Stenlille.
 
Pladsen vil prydes af alle slags former bogstaveligt talt. Der vil være rigeligt at kigge på for alle mændene, om det så er den ene slags form eller den anden, vil tiden kunne vise. Sjællandske Motor Veteranklub ankommer allerede til byen kl. 9.30. Så hvem ved, måske kan mændene både nå at danse med og se på alle formerne.
Stenlille Handels-, Håndværker- og Borgerforening (SHHB)  | shhbinfo@gmail.com